header bund

Vores fælles Verden

Seniorklubberne

LO Faglige Seniorers godt 530 lokale faglige og tværfaglige seniorklubber tilbyder en stor vifte af forskellige aktiviteter, foredrag, udflugter, politiske debatter og meget meget mere.



Faglige seniorklubber
Er en lokal seniorklub, der er tilknyttet et bestemt fagforbund. F.eks. en HK-seniorklub, en Metal-seniorklub, en 3F-seniorklub. o.s.v.

En faglig seniorklub kan godt optage andre medlemmer end medlemmer inden for fagforbundets område, - men det er op til den enkelte seniorklub om de gør det.

Tværfaglige seniorklubber
Er en lokal seniorklub, der optager medlemmer uanset hvilken fagforening man er medlem af.

Det betyder bl.a. at man ikke nødvendigvis skal være medlem af et LO-forbund.

Sygeplejersker, politibetjente, akademikere m.v. kan således også være medlem af en tværfaglige seniorklub i LO Faglige Seniorer.

Seniorerne har travlt - de fleste af os i hvert fald. Efter vi har forladt arbejdsmarkedet har vi tid til vores eget liv, vores families liv - og tid til at nyde tilværelsen i gode kammeraters lag.

Det benytter rigtig mange seniorer sig heldigvis af. 
Seniorerne er også en stor samfundsgruppe, som politikerne bliver nødt til at lytte til. LO Faglige Seniorer har 3 - 4 politikområder på dagsordenen, hvor vi sætter fokus på at forbedre den enkelte ældres hverdag. Ikke altid store tiltag. Vi kigger også på de små ting, f.eks. hvordan det sociale system og dets embedsmænd henvender sig til ældre i f.eks. pensionsspørgsmål, spørgsmål om tilknytning af værge og lign.

Ikke alle seniorer kan klare sig selv

Derfor er det vigtigt for os, at hjælpe hvor vi kan. Via vores samarbejde med andre pensionistforeninger har vi projektet "Ældre hjælper ældre" og "Datastuer for seniorer". Yderligere kan vore medlemmer benytte vores gratis medlemsrådgivning, der rækker over en stor del af hverdagens spørgsmål.

Derfor: Deltag aktivt i vores seniorklubber, få selv hjælp eller brug din energi til samvær og vær med til at hjælpe andre seniorer.
 

 


 

Klik for at tilmelde dig vores nyhedsmail . . . Hold dig opdateret!

Modtag vores nyheds E-mail direkte i din indbakke, når vi har nyt af interesse for aktive seniorer.

Tilmeld dig vores Nyheds E-mail her...
Klik for at tilmelde dig vores nyhedsmail . . .



 
Til toppen