Seniorerne har travlt - de fleste af os ihvertfald. Efter vi har forladt arbejdsmarkedet har vi tid til vores eget liv, vores families liv - og tid til at nyde tilværelsen i gode kammeraters lag.
Det benytter rigtig mange seniorer sig heldigvis af.
LO Faglige Seniorers godt 530 lokale faglige og tværfaglige seniorklubber tilbyder en stor vifte af forskellige aktiviteter, foredrag, udflugter, politiske debatter og meget meget mere.
Seniorerne er også en stor samfundsgruppe, som politikerne bliver nødt til at lytte til. LO Faglige Seniorer har 3 - 4 politikområder på dagsordenen, hvor vi sætter fokus på at forbedre den enkelte ældres hverdag. Ikke altid store tiltag. Vi kigger også på de små ting, f.eks. hvordan det sociale system og dets embedsmænd henvender sig til ældre i f.eks. pensionsspørgsmål, spørgsmål om tilknytning af værge og lign.
Ikke alle seniorer kan klare sig selv
Derfor er det vigtigt for os, at hjælpe hvor vi kan. Via vores samarbejde med andre pensionistforeninger har vi projektet "Ældre hjælper ældre" og "Datastuer for seniorer". Yderligere kan vore medlemmer benytte vores gratis medlemsrådgivning, der rækker over en stor del af hverdagens spørgsmål.
Derfor: Deltag akitivt i vores seniorklubber, få selv hjælp eller brug din energi til samvær og vær med til at hjælpe andre seniorer.