Vedtægter for LO Faglige Seniorer
§ 1. Navn
Organisationens navn er: LO Faglige Seniorer.
Formål
§ 2
LO Faglige Seniorer,der er en hovedorganisation, har til formål at varetage efterlønsmodtagernes og pensionisternes interesser med baggrund i fagbevægelsens værdigrundlag.
Opgaver
§ 3, stk. 1
LO Faglige Seniorer vil:
a) i samarbejde med arbejder-bevægelsens organisationer rejse debat om og varetage alle sociale og ældrepolitiske samt økonomiske forhold af interesse for vores med-lemmer på efterløn og pension.
b) deltage i Ældremobiliseringen med henblik på at tilstræbe en bred opbakning til ældrepolitiske spørgsmål.
c) udvikle et oplysnings- og kulturarbejde hvilende på arbejder- bevægelsens ideer og solidariske holdninger.
§ 3, stk. 2
Hovedbestyrelsen nedsætter følgende udvalg:
a) Ældrepolitisk udvalg
b) Kultur- og aktivitetsudvalg
c) Redaktions- og medieudvalg
d) Organisationsudvalg
Hovedbestyrelsen kan herudover nedsætte ad hoc udvalg til specielle opgaver, hvis der er behov herfor.
Alle udvalgene arbejder efter kommissorium fastsat af hovedbestyrelsen.
Valg af udvalgsmedlemmer sker
på det første konstituerende hovedbestyrelsesmøde efter hver kongres.
§ 4, stk.1
Som medlem af LO Faglige Seniorer kan optages senior-, efterløns- og pensionistklubber, herunder tværfaglige klubber, der arbejder efter vores formål.
§ 4, stk. 2
Fagforbundene kan indmelde deres seniormedlemmer kollektivt, hvilket indebærer, at forbundenes seniorudvalg og lokale seniorklubber kan deltage på lige fod med øvrige klubber i regions- og sektions-arbejdet.
§ 4, stk. 3
Tværfaglige klubber kan oprettes af enkeltmedlemmer sammen med små faglige efterløns- og pensionist-grupper i byerne, på sektionsplan eller regionsplan og dermed få samme status som øvrige klubber.
§ 4, stk. 4
Da Hovedorganisationen ifølge § 5, stk. 1 hviler på sektionerne, er klub-bernes medlemskab af sektionerne et vigtigt led i arbejdet.
§ 5, stk. 1
Hovedorganisationen hviler på sektioner. Der kan maksimalt etableres 3 sektioner i hver af de 5 regioner.
§ 5, stk. 2
Sektionernes formål er at samle og koordinere den tværfaglige indsats på det ældrepolitiske område, hvilket sker gennem afholdelse af akti-viteter om faglige-, sociale- og kulturelle emner.
Endvidere er det sektionernes opgave, at virke som det tværfaglige talerør til politiske udmeldinger i forhold til og med baggrund i beslutninger, der træffes af repræsentantskabsmødet og bestyrelsen.
Der afsættes et tilskud til sektionerne fra hovedorganisationen i forbindelse med udarbejdelse af det årlige budget.
Det er sektionernes forpligtigelse, at have økonomi til betaling for sektionens delegerede på hoved-organisationens kongres.
Tilskuddet opdeles i et fast tilskud og et aktivitetsafhængigt tilskud.
Sektionen indsender sektions-regnskabet til hovedorganisationen efter godkendelse på sektionens repræsentantskabsmøde.
§ 5, stk. 3
Sektionerne består af de i Hoved-organisationen registrerede kollektive og tværfaglige klubber, som har hjemsted i den pågældende sektion.
Klubber inden for sektionens geografiske område er automatisk medlem af sektionen, jfr. i øvrigt.
§ 4, stk. 4. Sektionerne kan dog selv indbyrdes aftale en klubs tilhørs-forhold til den enkelte sektion.
Alle klubber, der er medlem af LO Faglige Seniorer, kan deltage i arbejdet, herunder deltage med stemmeret på sektionernes Repræsentantskabsmøder.
§ 5, stk. 4
Sektionerne har egne vedtægter, der ikke må stride mod Hoved-organisationens vedtægter.
Hvis der i lokalområdet er enighed om indtægtsformer der understøtter aktiviteterne, er dette et forhold, der alene vedrører området.
Dog kan dette ikke medføre be-grænsninger i klubbers adgang til deltagelse i sektionens opgaver eller aktiviteter.
§ 5, stk. 5
Formændene for de etablerede sek-tioner indtræder automatisk som medlem af Hovedorganisationens hovedbestyrelse. I tilfælde af, at sektionsformanden er forhindret i at deltage i et hovedbestyrelsesmøde, tiltræder den af sektionen valgte stedfortræder.
§ 5, stk. 6
Sektionsformanden og dennes sted-fortræder kan ikke samtidig med hvervet som hovedbestyrelsesmedlem i Hovedorganisationen, være medlem af bestyrelsen i en anden ældrepolitisk organisation, medmindre det er godkendt af hovedbestyrelsen.
Landsklubudvalg
§ 6, stk. 1
Det af de kollektive medlemsforbund etablerede landsklubudvalg, hvor hvert forbund er repræsenteret med to medlemmer, giver også LO Faglige Seniorers hovedbestyrelse ret til at deltage på lige fod, med to repræsentanter.
Disse repræsentanter udpeges/ vælges af hovedbestyrelsen.
§ 6, stk. 2
Formanden for landsklubudvalget indtræder som medlem af LO Faglige Seniorers hovedbestyrelse, jfr. § 11, stk. 2.
Samarbejdsudvalg
Sektionerne indenfor en Region nedsætter et samarbejdsudvalg, der har til formål gennem en koordineret indsats at sikre en ældrepolitisk indflydelse gennem et samarbejde med regionsrådet.
Dette samarbejde omfatter i omfang områder, hvor vi som ældreorganisation har interesser, eksempelvis sygehussektoren, trafikplanlægningen m.m.
Samarbejdsudvalget fastlægger selv sin forretningsorden og refererer direkte til sektionerne. Ligeledes fastlægger sektionerne størrelsen af samarbejdsudvalget, og udvalget skal som minimum afholde ét årligt møde.
§ 7. stk. 2
Der udpeges en af sektions-formændene som repræsentant til hovedorganisationens forretningsudvalg.
Ligeledes vælges en suppleant blandt sektionsformændene.
Kongressen
§ 8, stk. 1
Kongressen er organisationens øverste myndighed.
§ 8, stk. 2
Kongressen består maksimalt af 205 delegerede.
§ 8, stk. 3
Medlemmer af hovedbestyrelsen og de valgte bilagskontrollanter, jfr. § 9 stk. 5 er delegerede. De øvrige delegerede vælges blandt de kollektive medlemsforbund og de etablerede sektioner, jfr. § 8, stk. 4.
§ 8, stk. 4
Antallet af delegerede fra de kollektive medlemsforbund udgør 110 delegerede og fra de etabl-erede sektioner 60 delegerede.
Hvor mange delegerede de kollektive medlemsforbund og de etablerede sektioner hver især kan deltage med, afhænger af medlems-registreringen pr. 1. januar i det år, hvor kongressen afholdes, herunder de indgåede kollektive aftaler.
Hovedorganisationen giver meddelelse herom senest 1. april i det år kongressen afholdes, jfr. § 9, stk. 1.
Den ordinære kongres
§ 9, stk. 1
Den ordinære kongres afholdes hvert 3. år i oktober kvartal og indvarsles med mindst 3 måneders varsel.
§ 9, stk. 2
Forslag til valg og andre forslag skal være Hovedorganisationen i hænde senest 1 måned før afholdelsen af en kongres.
§ 9, stk. 3
Enhver lovligt indvarslet kongres er beslutningsdygtig uanset det frem-mødte antal og træffer beslutning ved almindeligt flertal – undtaget er dog § 17.
Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
§ 9, stk. 4
Landsformanden og næstformanden vælges på kongressen for en 3-årig periode ved absolut stemmeflertal. Genvalg kan finde sted.
I tilfælde af landsformandens forfald indtræder næstformanden som landsformand i den resterende periode indtil næste ordinære kongres.
§ 9, stk. 5
Der vælges 2 bilagskontrollanter samt 2 suppleanter for en 3-årig periode, ved almindeligt stemmeflertal. Genvalg kan finde sted.
§ 9, stk. 6
En dagsorden for kongressen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Forretningsorden for
kongressen til godkendelse
2. Valg af 2 dirigenter
3. Valg af sekretær, stemmeudvalg og stemmetællere
4. Hovedbestyrelsens beretning v/landsformanden til god-kendelse, herunder et arbejds-program for den kommende periode
5. Den reviderede årsrapport (årsregnskab) for perioden siden sidste kongres til godkendelse
6. Behandling af indkomne forslag
7. Behandling af forslag til udtalelse fra kongressen
8. Valg i henhold til vedtægterne