Spændende svenske ældreboliger

Af Carsten Elert – LO Faglige Seniorer
 

’Der er rigtig meget man kan blive inspireret af når man besøger plejehjem og ældreboliger i Sverige’, fortæller sektionsformand for LO Faglige Seniorer i Storkøbenhavn, Knud Johnsen, efter en studietur til Malmö. En række danskere fra blandt andet ældreorganisationer, boligselskaber og det politiske system, besøgte Bellevue Parken og Neptuna for at få gode idéer. En tur som LO Faglige Seniorer i Storkøbenhavn havde arrangeret.

’Tanken er jo, at vi gerne som organisation vil være med til at præge ældrebyggerier i Danmark. Vi ønsker ikke kun det skal være en teoretisk øvelse, men vil gerne, at det foregår i praksis. Der er store arealer i København der skal fornys, og hvor der også skal bygges specielt for ældre, eksempelvis Carlsberg - arealet og i Nordhavnen. Vi vil gerne være med til at præge byggerierne, før de tager de første spadestik og her er der gode ting og tanker at hente i Sverige.

En ting jeg hæfter mig ved er blandt andet, at man i Sverige som pensionist kan få tilskud til at bo på 65 kvadratmeter. I Danmark er det reelle tal kun 42 kvadratmeter, fordi man blandt andet regner trappeafsatsen, fællesarealer og vaskekælderen med. Det er en væsentlig forskel og jeg mener vi politisk bør arbejde for at få samme ordning i Danmark. Det koster naturligvis for det offentlige, men det betyder rigtig meget for ældre, at deres bolig er i orden. Man skal tænke på, at man fremover får behov for mere plads til den enkelte.

I de enkelte lejligheder var der taget højde for, at de skulle bebos af ældre. Der var ingen dørtrin, der var god plads på badeværelserne så eventuelt plejepersonale kunne hjælpe, og alle havde adgang til altan eller udgang til grønt areal. Til alle lejligheder var der mulighed for, at man kunne låne en gæstelejlighed så ens venner eller familie kunne overnatte. Man skal betale et lille beløb for rengøring og rent sengelinned, men ellers kan man altid låne en gæstelejlighed. Det er godt tænkt.

I tilknytning til begge bebyggelser var der en reception. Her kan man få hjælp til forskellige ting, eksempelvis indkøb eller tøjvask. Og ellers var der et fælles vaskeri som man kunne booke tid på, og selv vaske.  Der var adgang til et relax – område med blandt andet boblebad, solarium, pool, bibliotek, gymnastik og andre aktiviteter.

I begge bebyggelser gjorde de meget ud af at fortælle, at maden er vigtig. En restaurant skal der være, for det er her de fleste automatisk vil mødes. Måltidet skal være god husmandskost - plus lidt ekstra. Og det skal være til rimelig pris. Et måltid som folk udefra skulle betale 73 kroner for, kostede 55 for beboerne, da de på plejehjem er momsfri på maden. To retter, samt vand og kaffe.

Begge bebyggelser var indrettet således, at man kan komme til alle aktiviteter under samme tag – altså uden at skulle udenfor.

Byggerierne er forsøgt fremtids sikrede. Det skal være nemt at kunne flytte til en mindre eller en større lejlighed, alt efter behov. Og lejlighederne skal opfylde krav her og nu naturligvis – men også i fremtiden. Det er en stribe af ting der skal tages højde for: der skal være balkon, grønt udemiljø, relax – muligheder, bredbånd, mange TV – kanaler, grillplads, festlokaler, gæstelejlighed, bibliotek, restaurant, motions- og gymnastik m.m. Det er også et ønske fra mange i dag, at ældreboliger ikke ligger adskilt fra den øvrige verden, hvilket vil sige, at eksempelvis børneinstitutioner gerne må ligge tæt ved, eller inde i byggeriet, så der er liv – også om dagen.

Alt var dog ikke rosenrødt. Prisen for at bo var relativ høj og det betyder, at man skal have mere at gøre godt med end blot den almindelige folkepension. Der var også en lang ventetid for at få en bolig, faktisk helt op til 6 – 7 år. Og man skal være 55 år eller mere før man kan blive skrevet op. I begge boligbyggerier boede der flest singler, hvilket også stiller krav til indretning m.m. Og så er der ingen indvandrere der søger til byggerierne. Det kan skyldes prisen, men jo også at der skal tages hensyn til religion, sprog, madønsker og kultur.

Men alt i alt var det meget inspirerende at se de svenske byggerier’, siger Knud Johnsen. ’Vi lærte både hvad man skal stræbe efter, og hvor man skal passe på. I sidste ende handler det hele naturligvis meget om hvorledes vi får finansieret et byggeri i Danmark. Det offentlige skal ind over, men jeg  håber  også meget, at de store boligselskaber har lyst til at være en del af det, at lave fremtidens boligbyggeri for ældre.’

c.elert@gmail.com / 10.2011