Efterløn og sommerhus?

Haves: Efterløn til nedslidte lønmodtagere.
Ønskes: Sommerhuse til de velhavende.

Af Erik Stubtoft

” Danskere med pæne indkomster kan til næste år købe store velbeliggende sommerhuse – alene med de skattelettelser, der er på vej og som kommer fra nytår. Tjener en familie eksempelvis 800.000 kroner, fordelt med 60 pct. til den ene ægtefælle og 40 pct. til den anden, er der udsigt til en skattelettelse på hele 48.500 kroner.”  Sådan skrev det konservative dagblad Berlingeren på sin forside forleden søndag. Det er naturligvis underforstået i artiklen, at hvis man har større indkomst – ja så er skattelettelsen også større.

Efterlønnerne skal ikke gør sig håb om hjælp fra regeringen.
 

Det er værd at bemærke, at denne skattelettelse ikke er den samme som Det konservative Folkepartis nye formand, Lars Barfoed, ved sin tiltræden sagde, at partiet ville arbejde målrettet for at få gennemført. Næh det er den ufinancierede skattelettelser, som Regeringen udskød midlertidigt i den såkaldte genopretningsplan, fordi der angiveligt var økonomisk krise i Danmark.

Med forringelsen af dagpengene, afskaffelsen af efterlønnen, genopretningspakkens direkte angreb mod velfærdsgoderne og med regeringens påbud om nulvækst i kommunerne er alle regningerne betalt, proklamerede Statsministeren i sin berygtede nytårstale. På den baggrund er det tid til at dele penge ud til de velhavende, mente han, men turde ikke sige det. De udskudte skattelettelser skal nu gennemføres og nye skattelettelser kommer til, hvis vi får en ny borgerlig regering.

Det absurde – og noget provokerende - i situationen er, at samtidig med, at Berlingeren altså kan fortælle, at nu kommer de mange skattelettelser til de velhavende, så diskuteres regeringens forslag om afskaffelsen af efterlønnen. Det beløb, som regeringen regner med at spare på efterlønnen, vil svare nogenlunde til halvdelen af den skattelettelse, som de konservative gerne vil have gennemført.

Hvem beslutter hvad?
Hvem er det så der beslutter hvad? De meget store – og faktisk ufinancierede skattelettelser i 2004, 2007 og 2009, som har kostet Staten  milliarder af kroner, som kunne have gavnet velfærdsstaten – er gennemført med hjælp af Dansk Folkeparti. Når og hvis de konservative nye ønskede skattelettelser skal gennemføres, kan det kun ske, hvis Dansk Folkeparti igen vil lægge stemmer til – og hvorfor skulle de ikke det? De har jo kun indflydelse, hvis de går med til nedskæringer, besparelser mv

Den samme situation kan vi genkende, når det drejer sig efterlønnens afskaffelse. Dansk Folkeparti bedyrer, - som de gjorde med dagpengene, som de derefter stemte for at halvere - at de ikke vil være med til at gennemføre forslaget om afskaffelse af efterlønnen. Men lur mig om ikke det ender med, at de alligevel stemmer ja - mod at få et eller andet odiøst igennem, som tjener deres stadige og ubehagelige kamp for forringelser af udlændingepolitikken i Danmark.

Hvordan hænger Berlingerens melding om, at skattelettelser kan give de velhavende bedre muligheder for at købe dyre sommerhuse (og vel dyre parcelhuse, dyre biler, rejser til eksotiske lande osv.) sammen med Dansk Folkepartis opbakning til regeringens politik på dette område – og så den omstændighed, at partiet formentlig er til fals for at afskaffe efterlønnen (selv om det kommer til at hedde forbedringer) og halvere dagpengene.

Jo det hænger såmænd godt sammen. Regeringen vil for enhver pris beholde den politiske magt i Danmark og Dansk Folkepartis overlevelse er nøje afhængig af, at de er pyt og pande med regeringspartierne. Kerne hexerei – nur behändigkeit!

Erik Stubtoft
Meulenborg Park 59
3070 Snekkersten
Erik@Stubtoft.com