Sikre datterens arv

Ægteparret M og H har 3 fælles døtre. Da den yngste af døtrenes ægteskab ikke går så godt, er de bekymrede for, at det kan resultere i en skilsmisse. De spørger derfor om de kan sikre datterens arv, så datteren ikke skal dele den med sin ægte-fælle - deres svigersøn - hvis datteren bliver separeret eller skilt.

M og H anbefales at oprette et testamente, hvori de bestemmer, at arven skal være særeje for datteren. Det er ikke tilstrækkeligt blot at bestemme ”særeje”, da der er flere forskellige typer særejer at vælge imellem.

Den mest anvendte form for særejetype kaldes populært ”kombinationssæreje”. Der er tale om et særeje, der består af en kombination af særeje ved ægteskabets opløsning på grund af skilsmisse (skilsmissesæreje) og særeje ved ægteskabets opløsning på grund af død (fuldstændigt særeje).

Ved at vælge denne særejetype beskytter de deres barns arv mod deling ved skilsmisse, men derudover er barnets arv også beskyttet mod barnets ægtefælles dødsbo. Barnet vil kunne holde arven helt udenfor sin ægtefælles dødsbo. Dette kan være væsentligt for barnet, hvis barnets ægtefælle efterlader sig børn af tidligere forhold eller barnets ægtefælle efterlader sig mere gæld end værdier.

Hvis barnets ægteskab derimod ophører ved, at barnet dør først, vil arven blive en del af barnet og ægtefællens formuefællesskab. Derved hindrer særejetypen ikke, at svigersønnen kan overtage arven som en del af et skiftet bo med deres fælles børn.

Man skal være omhyggelig ved sit valg af særejetype, da det har vidt forskellige konsekvenser om man bestemmer skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje – eller en kombination af reglerne.

Ægteparret vælger derfor at bestille tid til et møde. Udover drøftelse af særejetypen vil mødet også kunne afdække andre forhold, som eventuel skal inddrages i testamentet. F.eks. har ægteparret et sommerhus, som de overvejer om det ældste af børnene skal have førsteret til at vælge som en del af sin arv.