Os i plusalderen

’Vi skal gøre opmærksom på at vi er her – os i plusalderen.’

Af Carsten Elert, LO Faglige Seniorer

’Vi bliver præget af den tid vi vokser op i, og det følger os jo resten af livet. Det gælder naturligvis også mig’, sagde Monica Krog- Meyer på et medlemsmøde i LO Faglige Seniorer, Storkøbenhavn. Monica er 61 år og en kendt radiovært. Hun fik da hun var ung, finansieret sine studier, ved at være en ganske ukendt oplæserstemme i radioen. Hun blev dog fastansat, var 20 år på P 3, blev en kendt person - men fyret.

Derefter var hun på Radio 2 der udfordrede det gamle DR radiomonopol. Det varede dog kun 1 ½ år for så blev hun fyret dér. Det førte til freelance arbejde bl.a. med at lave TV, og være pressechef på Langelands Festivalen. Efter det, kom hun på ny til DR, men nu som studievært i Københavns Radio hvor hun har været i 10 år. Er kendt fra P 4 eftermiddag og ’Nu har vi balladen’ der sendes om lørdagen. Har skrevet bøger, bl.a. ’Patter, pik og penge’ og ’Plusalderen’.

’Jeg synes ikke jeg er gammel, selvom jeg har rundet de 60 år. Næh, jeg er i plusalderen og føler jeg har det rigtig godt både fysisk og mentalt. Jeg fortsætter jo bare med at lave det, jeg hele tiden har lavet, for det kan jeg godt lide. Det har intet med alderen at gøre. Udover arbejde, rejser jeg meget, blandt andet sammen med min mand nummer to, og jeg motionerer ved at gå stavgang. Så jeg er fit. Men der er sket en del sjove ting efter jeg er rundet de 60 år: jeg betaler ikke længere til efterlønnen, min husstandsforsikring er blevet billigere og mit gymnastikhold er blevet billigere. Blot fordi jeg er blevet 60 år. Men hvorfor er det egentlig sådan?

Det har jeg tænkt over, og brugt 6 uger i Bretagne på at skrive en bog om. Alderen forandrer os naturligvis. Vi får lidt problemer med synet, kan ikke længere få børn, håret bliver tyndere og gråt, og vi får slappere hud og rynker. Det hele kommer af sig selv, for det er genetisk bestemt. Drop rynkecremen og lev med det, er mit gode råd! Som nogen har sagt: hvis man i min alder vågner en morgen og det ikke gør ondt nogen steder, er man med stor sandsynlighed død. Jo, der kommer skavanker, og dem skal man lære at leve med. Ikke kæmpe imod.

Man bliver jo også lidt glemsom med årene. Kan ikke lige huske navne på en skuespillere man lige har set i en film. Og man ændrer sig også psykisk. Og bliver lidt mere usynlige for omgivelserne. Til gengæld er meget afklaret når man når min alder. Der er ikke mere man skal bevise. Det giver mere ro og man kan koncentrere sig om sig selv.

I en avis blev min generation - de ældre - kaldet for sølv – tsunamien. For vi er jo rigtig mange, os der er født i efterkrigsårene. Og det må samfundet da kunne bruge til noget, synes jeg. Vi er jo velfungerende de fleste af os. Også politikerne skal huske at ta’ sig af os, og tilpasse tingene til os. Og butikkerne skal forstå at vi er købedygtige. Mindst ligeså købedygtige som de unge. Det hele skal ikke tilpasses de unge. Vi ældre har også brug for smart tøj – og det må gerne blive solgt af én på vores egen alder.

Skulle jeg på efterløn – hvad jeg dog ikke har nogen planer om – så skulle jeg nok få tiden til at gå. Og mere til. Der er så mange spændende ting at ta’ sig til, og det har ikke nødvendigvis noget med arbejde at gøre.

’Use it or lose it’. På dansk: brug den, eller mist den. Det handler om hjernen. Man skal bruge den, ellers dør den. Og det skal være mit råd til jer. Bevar helbredet, pas på den fysiske form og brug hjernen. Så får I en god alderdom.

c.elert@gmail..com / 11.11