Din pension
Fakta om satspuljen
| Projekter, der finansieres af satspuljen i 2011 |
Politikerne har fordelt midlerne fra satspuljen til en lang række større og mindre projekter.
Link:
Se listen hér. . .
|
Satsreguleringsordningen blev indført i 1990 ved lov om en satsreguleringsprocent(satsreguleringsloven). Satspuljen anvendes til foranstaltninger med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
Pengene i satspuljen er en procentdel af den samlede stigning på det års samlede overførselsindkomster.
Satsreguleringen sikrer, at overførselsindkomstmodtagerne hvert år reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen (ekskl. pensionsbidrag mv.) to år før.
Fra den årlige regulering af lønudviklingen trækkes 0,3 pct., der
ikke udbetales til mennesker på overførselsindkomster, men overføres til Satspuljen. Dette dog kun såfremt lønudviklingen to år før overstiger 2 pct.
Satspuljeordningen indebærer, at der kan tilføres nye midler til satspuljen på op til 0,3 pct. af udgifterne til overførselsindkomster, såfremt lønudviklingen to år før overstiger 2 pct.
Fordi lønudviklingen i den private sektor i 2009 har været afdæmpet på grund af den økonomiske krise, kan der ikke tilføres nye midler til satspuljen i 2011.
Der er derfor forhandlet om frigivne midler fra initiativer, der ophører, samt uforbrugte midler. Disse midler er opgjort til
309 mio. kr. for 2011. Hertil er der i forbindelse med forhandlingerne foretaget omprioriteringer for 175 mio. kr. i 2011.
For hele perioden 2011-2014 er der udmøntet knap 1,8 mia. kr., hvoraf omprioriteringer udgør i alt 305 mio. kr. i hele perioden.
Samtlige partier i folketinget - undtagen Enhedslisten - er med i forligskredsen bag satspuljen.
Midlerne fra Satspuljen bruges til en lang række politiske initiativer - også initiativer, der ikke nødvendigvis kommer mennesker på overførselsindkomster til gode.
Se fordelingen for 2011 i linket til højre.
Kilde: Finansministeriet.