| 1891 Danmarks første lov om alderspension. Pensionen er trangsbestemt, baseret på et individuelt skøn og tager hensyn til personens moralske vandel. Pensionsalderen er 60 år. |
1964 Folketinget vedtager ATP. Folketinget anser det for nødvendigt at supplere folkepensionen med en opsparing. |
1992 og 1995 og 1998 ATP-loven justeres. Det betyder blandt andet, at flere grupper af ledige bliver medlemmer. |
||
1922 Alle ældre får ret til alderspension. Der er ikke længere individuelt skøn til grund for pensionen. Pensionen aftrappes efter indtægt. Pensionsalderen er 65 år. |
1979 Efterlønnen indføres. To indefrosne dyrtidsportioner bliver lagt ud i Lønmodtageres Dyrtidsfond. |
1998 Regeringen opretter DMP - Den Midlertidige Pensionsopsparing. Alle får trukket 1% af lønnen til DMP. ATP-huset administrerer. |
||
| 1957 Folkepensionen indføres. Alle sikres en mindstepension. Pensionsalderen hæves til 67 år. |
1984 Pensionsreform samler invalidepension, førtidig folkepension og enkepension under ét: Førtidspension. |
1999 DMP gøres permanent og bliver kaldt SP - Den Særlige Pensionsopsparing. Der indføres omfordeling, så alle får lige meget ind på kontoen. Efterlønsordningen reformeres. |
||
| 1963 Overenskomstparterne bliver enige om en ATP-ordning. Forhandlingerne bryder dog sammen. Regeringen griber ind i forhandlingerne via helhedsløsningen. |
1989 Vejen banes for arbejdsmarkedspensionerne, som udbygges op gennem 90erne. |
2002 Ny reform af ATP-loven. Omfordelingen i SP afskaffes. |