Højlunds forsamlingshus

. . . blev præget af deltagere fra faglige seniorer

Af Carsten Elert, 25. november 2010.

’Det er ikke respektfuldt overfor den ældre generation, at det hele skal foregå over nettet. Hvor er det menneskelige. Hvor er den personlige samtale? ’, spurgte Benny Christensen fra LO Faglige Seniorer ved et stort arrangement der foregik i festsalen på Københavns Rådhus i slutningen af november 2010. Her var næsten 200 personer mødt op, heraf alene 15 fra LO Faglige Seniorer. 

Konferencen der var arrangeret af Københavns Kommune bestod af faglige indlæg og dialog mellem politikere, eksperter, ledere, medarbejdere og personer fra ældreråd og forskellige organisationer.

’På ældreområdet har vi mange udfordringer. Udfordringer som vi kun får klaret hvis vi siger det højt. Vi skal tale sammen om problemerne. Dialog er nødvendig. Derfor denne her konference’, indledte Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen. ’Der er en række vigtige valg der skal tages, og der har vi brug for Jer til at hjælpe. I er hverdagens eksperter.
Som kommune skal vi sammen med jer, værne om det sikkerhedsnet der er for ældre i dag. Vi skal samtidig se på dem der skal modtage hjælp fremover. Der vil komme nye behov. Det vil også stille nye krav til de ansatte.

Hvis vores ønske er, at de ældre skal blive længst mulig i eget hjem, så skal vi kunne yde en god service dér – i hjemmet. Og derudover skal plejehjemmene være tidssvarende. Vi skal have sundhedsfremmende boliger. I København vil alle plejehjem være moderniseret i 2022.
Og så skal vi ta’ hånd om dem der er ensomme. Det er et stort problem der skal løses. Det stiller nye krav til kommunens medarbejdere, men også til de frivillige personer og organisationer.’

Kaare Christensen fra Syddansk Universitet talte om begrebet alder og aldring:
 ’I 1970 havde vi i Danmark 50 personer der var 100 år eller mere, og i dag har vi cirka 700. Hvis udviklingen fortsætter, vil halvdelen af dem der fødes i dag, blive mere end 100 år. Men husk på, at det er kvinderne der lever længst. Fakta er, at der bliver flere gamle, som samfundet skal tage sig af fremover. Det er vigtigt at folk kan blive længe i eget hjem for husk på, at plejeboliger er dyre og det er pleje også. Det dyreste vi har i samfundet, er fok der ligger ned, så jo færre af dem, jo billigere og jo større livskvalitet.’

John Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning fulgte op: ’Vi vil opleve at de faste pensionsgrænser forsvinder, og vi vil opleve mangel på rengørings- og hjemmehjælpere. Mange gamle vil have folkepensionen plus penge fra andre pensioner, så der vil være mange velstillede gamle. Men de bruger også deres penge, frem for at lade deres børn arve. Og så vil fremtidens gamle, kræve deres ret. Meget mere end hvad vi ser i dag. Det stiller krav til det offentlige system.

Boligerne skal gøres så fleksible som muligt, og de skal afspejle mangfoldigheden. Det skal afspejle det, at der vil være mange forskellige ønsker til en bolig’.

Christine E. Swane fra EGV, lagde vægt på, at vi må tage ansvar for vores eget liv. ’Vi er alle medskabere af vores eget hverdagsliv, men som gammel bliver man i større grad afhængig af andres beslutninger. Det skal kommunerne være opmærksom på. Kommunen skal gøre mulighederne synlige og begribelige for alle. Og vi skal huske på, at selv om man er syg og svækket, har man ressourcer – men de kan være svære at se. Det er en udfordring.
En udfordring vi også skal være opmærksomme på, er de mange ældre med en anden kulturel baggrund og med anden etnisk baggrund. Det stiller også krav til kommunen og til os alle i samfundet.’

’Nu falmer skoven trindt om land’ og to andre fællessange blev sunget sammen med Lasse og Mathilde, og derefter var der Rådhuspandekager der sikrede kalorieindtaget for et par dage.

Herefter tog Niels Højlund over og styrede forsamlingshuset, og det blev en debat der blev præget af de mange faglige seniorer. Knud Johnsen lagde ud:
’Det handler ikke kun om penge når vi skal sikre et godt liv for de gamle. Vi kan meget uden. Men vi må stå sammen og hjælpe hinanden. Der skal være professionel hjælp hvis vi frivillige skal stå for at rykke noget. Eksempelvis på boligområdet. Og når der er professionelle involveret, skal det foregå på de ældres præmisser’.

Else Friis fulgte op: ’Standarden af ældreboligerne er vigtig. Man kan eksempelvis slå to sammen så de bliver til én, og dermed giver bedre forhold og muligheder. Og i den ældre boligmasse, kan man sætte elevatorer op, udenpå de gamle bygninger. Det er da simpelt’.

Det gav Omsorgsborgmesteren Ninna Thomsen hende ret i: ’Fleksibiliteten på boligområdet skal bestå i muligheden for at blive i eget hjem og muligheden for at komme i en plejebolig der dækker ens ønsker og behov. Vi skal løfte den generelle boligstandard og passe på ikke at skabe ældreghettoer. Men jeg lægger vægt på, at de ældre bestemmer – og kommunen så hjælper på rette vej’.
 

ce / november 2010