Frivilligt arbejde

Flere hænder til frivilligt arbejde – ja, men på betingelser . . .

Af Carsten Elert & Knud Farver.

Vores organisation og vores samarbejdsorganisation Ældremobiliseringen er afhængig af frivillig arbejdskraft. Ja, rent faktisk er vi ikke bare afhængig af det. Det er en del af grundlaget for vores struktur og virke. En medlemsstyret decentral organisation kræver involvering af hundredvis af frivillige.

Et godt eksempel på noget der kun fungerer på grund af frivilligt arbejde, er vores datastuer styret af vores samarbejdsorganisation Ældremobiliseringen. Der er 135 datastuer og adskillig hundrede frivillige undervisere. Undervisere der har god tid og som kan undervise så én lærer tager sig af én elev. En umulighed hvis det skulle foregå med betalte lærekræfter når der rent faktisk er 7.000 elever på årsbasis.

Eller forestil jer, at vores unikke klubarbejde i LO Faglige Seniorer med mere end 500 klubber over hele landet, hver skulle have en lønnet formand.

Nej, det er ikke muligt. Og heller ikke et ønske. Frivillighed er her sagen.

Når politikere og regeringen skal finde løsning på fremtidens omsorg, indgår ordet frivillighed, som en fast del af ordvalget. Vi må her lige sætte en fod i klemme for ellers går de frivillige organisationer og de for vores velfærdssamfund politiske ansvarlige galt af hinanden.

Der er et umætteligt stort behov for frivillig arbejdskraft i organisationer og i pleje og omsorgssektoren. Ja, senest er der oplæg om at de frivillige også skal indgå i vores folkeskoler, som alt-mulig-arbejdere. Står det til den borgerlige fløj, skal mere af det arbejde der varetages af lønnet arbejdskraft, overtages af frivillige.

Det er en håbløs glidebane. Frivilligt arbejde skal ikke erstatte almindeligt lønarbejde. Det er ikke måden at forøge velfærden på. Frivilligt arbejde skal være et supplement til glæde for dem der har behov, og til glæde for dem der giver.

 

23 - 35 procent
 

I dag er der 35 procent af de 50 – 55 årige der udfører frivilligt socialt arbejde og for de 66+ -årige, drejer det sig om 23 procent. Der er lidt flere mænd end kvinder og deltagelsen i frivilligt arbejde stiger med uddannelsen. Der er flest i landdistrikterne og blandt de politisk meget engagerede. Flere undersøgelser viser, at endnu flere gerne vil levere et stykke frivilligt arbejde, hvis de selv kan bestemme hvor og hvornår.  Og hvis der ikke er bureaukratiske regler der skal opfyldes. Regler om kørsel, skat, påvirker det min pension etc.

Der udføres mange former for frivilligt arbejde: praktisk arbejde, administrativt arbejde, ledelse og undervisning, besøgstjenester, indkøb, tryghedsopkald, ledsageordninger, aflastning af pårørende til svært syge, sportsaktiviteter etc.

På ældreområdet er tanken med frivilligt arbejde, at det skal hjælpe ældre til et bedre liv. Det skal hjælpe de ældre der har behov for støtte og omsorg, der ligger udover de ydelser det offentlige skal klare.  Men det skal, så sandelig også, berige de ældre der yder frivilligt arbejde. De ældre kommer med i et socialt fællesskab, og det er en ting man ikke skal underkende.

Mange undersøgelser viser, at de der deltager i frivilligt arbejde, føler at de modtager ligeså meget som de giver – eller mere til. Og sådan skal det fortsat være. Det må være ét af målende for frivilligt arbejde.

Frivilligt arbejde skal ikke løftes ind i offentlig regi. Frivillige har en holdning – et idé med det de laver – til deres indsats som frivillig. En holdning som det offentlige ikke kan eller skal have.

Det er fint, hvis kommunerne vil støtte de frivillige organisationer ved at stille lokaler til rådighed, trykning af materialer og ved at betale telefonen. En kommune skal derimod ikke være en drivende eller bestemmende kraft i det frivillige arbejde.
 

Paragraf 18 midlerne
 

Paragraf 18 midlerne kan man som frivillig organisation søge. Pengene er afsat til at mindske de økonomiske barrierer for udvikling af den frivillige sociale indsats, opmuntre til udvikling af eksisterende frivillige sociale aktiviteter og udvikle nye aktiviteter. Kommunernes Social- og sundhedsudvalg behandler ansøgningerne og her er det vigtigt, at pengene rent faktisk går til frivilligt arbejde. I flere kommuner har vi set, at paragraf 18 midlerne er brugt til eksempelvis drift af medborgerhuse og ikke fordi der er noget galt med medborgerhuse, det er blot ikke målgruppen for paragraf 18.

Blandt andet ældrerådene, har her en mission for at sikre, at midlerne bruges rigtigt.

Flere kommuner har udvidet begrebet ’frivilligt arbejde’. Men det offentlige skal ikke afgøre hvad meningsfuldt frivilligt arbejde er for en størrelse. Meningsfuldheden skal i hvert enkelt tilfælde, afgøres af den enkelte ældre. Så simpelt er det.

Frivilligt arbejde skal ikke udfylde huller og erstatte mangler i den offentlige omsorg.

De tanker som eksempelvis de konservative i København har, om oprettelse af frivillighedsråd i alle bydele, samt en telefonlinje bemandet af frivillige, hvor det er muligt at få en ’hyggelig snak for de alt for mange ensomme i København som ikke har nogen at tale med’, som sundhedsborgmester Mogens Lønborg siger, er et skoleeksempel på, hvor forkert tingene gribes an.

Der er plads til mange flere hænder til frivilligt arbejde på ældreområdet, og antallet af ældre vokser de kommende årtier. Dog er det nødvendigt, at vi får diskuteret frivillighedsbegrebet og gjort det krystalklart, hvor skellet går mellem det, og betalt arbejde. 

At man mener der er behov for, at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet så man kan udnytte deres enorme kompetencer og ressourcer, er givetvis interessant for både de ældre og samfundet. Den situation skal bare ikke forveksles med, at arbejdet kan erstattes af frivilligt arbejde.

Link:
Læs mere på hjemmesiderne:

www.aeldreviden.dk
www.im.dk