header bund

Jyder på førstehjælpskursus

Østjyske seniorer er klar til første hjælp

Af Carsten Elert, LO Faglige Seniorer


’Når man yder første hjælp, skal man fortælle den tilskadekomne hvad det er man gør for at hjælpe. Og man skal lytte til personen. Det skaber tryghed og kaldes psykisk første hjælp. Det er en lige så stor del af den førstehjælp, som man som hjælper yder rent fysisk.'

Det fortalte førstehjælps- og forflytningsinstruktør Lars Madsen, på et 7 timer langt førstehjælps kursus for jyske seniorer fra LO Faglige Senioer i Midt-Øst jylland.

17 deltagere deltog i Horsens, og TrygFonden finansierede selve kurset. Arbejdernes Landsbank forærede en velassorteret førstehjælpstaske til hver enkelt kursist.


Sektionsformand Kurt Bach Nielsen bød velkommen, og han pointerede hvor vigtigt det er at alle kan yde førstehjælp. Derfor har LO Faglige Seniorer søgt TrygFonden om penge. Sidenhen vil alle sektioner få mulighed for at sende et antal af deres seniorer på kursus.

Lars Madsen der er portør på Århus Kommunehospital og har mange års erfaring som underviser, stod for det faglige.

’I Danmark falder der cirka 3600 personer om med hjertestop hvert år, og tiden for hvor hurtig man får hjælp, er altafgørende for om man overlever – og overlever godt, uden varige mén. Derfor skal man vide hvordan man tilkalder hjælp korrekt, og man skal yde førstehjælp indtil den professionelle hjælp når frem. Alle jer der tidligere har været på førstehjælps kursus har dels godt af, at få det genopfrisket, men der er også sket nye ting. I dag ringer man for eksempel 1 - 1 - 2 for at tilkalde en ambulance og man ringer 1- 1 - 4 for at få fat i politiet. Alene at kunne den forskel, betyder at man belaster alarmcentralerne mindre. Og alarmcentralerne er belastet – desværre også af mange fejlopkald.


Der er også kommet hjertestartere mange steder på offentlige mødesteder, og dem kan alle bruge. For når man åbner for boksen, fortæller den skridt for skridt med en stemme, hvad man skal gøre. Bruger man den, er der en overlevelsesprocent på 85! Og man kan ikke gøre noget forkert. Det vigtigste er, at man gør noget og det er jo faktisk også strafbart at undlade at hjælpe, så det er bare med at komme i gang hvis man oplever et ulykkes tilfælde.

Men starteren skal suppleres med hjertemassage, og det kommer alle til at prøve på en dukke i dag. Først skal vi dog lære førstehjælpens 4 hovedpunkter, nemlig:


1. Skab sikkerhed

2. Vurdér personen

3. Tilkald hjælp

4. Giv førstehjælp


Det er i den rækkefølge det skal foregå, og alene det at skabe sikkerhed så ulykken ikke bliver større end den er, er vigtigt. Spær af så andre biler ikke kører ind i den tilskadekomne og sørg for at fjerne den tilskadekomne. Det kræver at man kan et bestemt greb for ved hjælp af det, kan selv en lille person flytte en større person. Det handler meget om teknik og det skal vi alle prøve nu


.
Derefter skal man tjekke de livsvigtige funktioner: åndedræt, blodcirkulation og om personen er gået i chok.’

Således fortsatte dagen med en kombination af teori og praktiske øvelser. Alle kursisterne endte med at få bevis på deres nye kunnen, og i den kommende tid, bliver der afholdt flere førstehjælps kurser i det østjyske.


CE/9.04.11