Efterløn

Efterlønnen har stort set været i stormvejr siden den blev indført i sin tid.

Nedslidt eller presset?

Er det nedslidningen efter et langt liv på arbejdsmarkedet, der får 60-årige til at gå på efterløn - eller er det arbejdsgiverne der presser? LO's ugebrev A4 lavede i marts 2010 en analyse. Læs den her . . .

Nedbring antallet af arbejdsskader!

1 - een - arbejdsskade koster i gennemsnit samfundet 1, 5 million kroner! Nogle langt, langt mindre heldigvis, men desværre også nogle, der koster meget mere. Prøv at gange 1,5 (og her taler vi altså millioner) med 42.561 - som svarer til det antal arbejdsulykker der blev registreret i 2009! Det bliver til en ufattelig stor sum, som - hvis der gøres en indsats for at minimere arbejdsulykkerne - kan bruges til at fastholde det nuværende velfærdssamfund!

Nedbring sygefraværet!

Det anslås at sygefraværet på arbejdsmarkedet svarer til cirka 140.000 fuldtidsstillinger! Altså nogle flere, end der er gået på efterløn! Samfundet, arbejdsgiverne og lønmodtagerne selv, bør gå sammen i projekter, der i det små - og samlet - kan være med til at nedbringe sygefraværet på de danske arbejdspladser! Det vil klæde det danske velfærdssamfund, - og give et økonomisk råderum.

Giv Senior- ordningerne et løft!

Både det offentlige og den private sektor kan beholde mange flere senior-medarbejdere ved at oprette og udvide gode senior-ordninger og forbedre arbejdsmiljøet. Det er langt mere gavnligt, hvis arbejdsgivere vil gøre det attraktivt for de ældre medarbejdere, at blive så længe som muligt på jobbet, i stedet for, at der nu spildes politiske kræfter på efterløns-diskussionen, som ingen partier alligevel vil kunne afskaffe alene!

LO Faglige Seniorer mener, at et samfund som Danmark har råd til efterlønnen. Vi har råd til at give de medborgere, der efter et langt liv på arbejdsmarkedet er slidt ned, en mulighed for at trække sig tilbage, og få en god seniortid for sig selv og sammen med familien.

Kan du få efterløn?
På hjemmesiden Borger.dk er reglerne om at kunne få efterløn nøje beskrevet. Læs reglerne her

Kort fortalt:
Betingelserne for at kunne gå på efterløn er således:

• Du er fyldt 60 år eller mere
• Du har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i det antal år og fra det tidspunkt, der gælder for din årgang for ret til efterløn
• Du opfylder beskæftigelseskravet
• Du ville have ret til dagpenge, hvis du var ledig
• Du har fået indberettet værdien af formuen af din pension
• Du har bopæl her i riget eller et andet EØS-land
• Du kan overgå til efterløn fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.

   

• Du skal skriftligt søge om efterløn i din a-kasse. A-kassen kan ikke udbetale efterløn til dig fra et tidligere tidspunkt end fra den dato, hvor a-kassen har modtaget din ansøgning.

   

• Du skal være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse på efterlønstidspunktet.

   

• Hvis du har et efterlønsbevis kan du gå på efterløn selvom du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

   

• Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Satsen er den samme i hele efterlønsperioden.

   

  Satser:

• Går du på efterløn, før du opfylder 2-års-reglen, kan du højst få et beløb, der svarer til 91 % af højeste dagpenge.

   

• Hvis du venter med at gå på efterløn, til du har opfyldt 2-års-reglen, kan du få ret til en efterløn, der svarer til højeste dagpenge sats.

   

• Du kan højst få 90 % af den indtægt, du tidligere har haft, og højest dagpengenes maksimumsbeløb.

De rige - eller de nedslidte - på Efterløn?

Mange siger, at det er de rigeste og raske lønmodtagere, der oftest tager muligheden for at gå på efterløn til sig - og tager på Golfrejser og alt muligt andet. 

Danmarks Statistik's tal fra andet kvartal 2008 siger lidt andet: For det første var kun 51,0 pct. af alle med ret til efterløn rent faktisk gået på efterløn.

Derudover viser Danmarks Statistik ikke overraskende, at det er lønmodtagere fra NNF, FOA og 3F der oftest vælger efterlønnen. Den højeste andel findes for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere med 67,4 pct., efterfulgt af FOA og 3F med henholdsvis 65,9 pct. og 64,9 pct. De laveste andele ses bl.a. hos økonomer med kun 21,1 pct.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 411 af 29. september 2008.
Link til Nyhedsbrevet