Pensionister og ulansrejser
Den 1. juli trådte nye melderegler i kraft, når pensionister rejser på længere ulandsophold.
Læs alle regler på
www.borger.dk
Midlertidige udlandsophold
Kommunen vil typisk vurdere, at et ophold i udlandet er midlertidigt og derfor ikke har betydning for din pension, hvis du normalt bor fast i Danmark, og hvis:
- du beholder en ”reelt faktisk bopæl” i Danmark. Det vil du normalt kunne dokumentere ved at du stadig er tilmeldt folkeregistret i Danmark og
- du kun rejser en enkelt gang, og rejsen er kortere end 12 måneder eller
- du rejser flere gange, og hver rejse er kortere end 3-4 måneder. De samlede udlandsrejser, må ikke vare mere end 6 måneder i løbet af 1 år.
Rejser du mere - eller er du i tvivl om dit ophold i udlandet har betydning for pensionen - skal du kontakte kommunen. Det gælder også, selvom du ikke har planer om at opgive din bolig i Danmark, beholder din folkeregisteradresse i Danmark, og selv om du mener, at du stadig har ”fast bopæl” i Danmark, mens du rejser.