Hegnspæle

Vi skal slå hegnspæle i overfor markedskræfterne.

Af Carsten Elert, LO Faglige Seniorer

’Det er vigtigt at forstå, at der er noget som EU skal tage sig af for det er de bedst til, ligesom der er noget vi selv kan klare meget bedre i Danmark’, starter Dan Jørgensen med at sige. Han er medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet siden 2004.

’Finanskrisen skal der eksempelvis fælles EU løsninger på tværs af grænser til at klare. Det er så stort det der foregår, og helt klart et EU anliggende. Men det er nødvendigt at gøre noget ved, for det berører os alle voldsomt.

Finansverdenen har spekuleret for mange flere penge end der rent faktisk er værdier for. Både bankerne og kapitalfondene har spekuleret nøjagtig ligesom man gør, når man går på Casino. Nogle har tabt og andre vundet.

Og nogle af de store tabere er staterne. Eksempelvis er en del af forklaringen på krisen i Grækenland, at der er spekuleret i deres valuta og i statsobligationer og det har ramt statskassen.

Her må vi rydde op gennem fælles europæiske ordninger, naturligvis. Jeg har ikke, som eksempelvis Pia Kjærsgaard, den opfattelse at vi må lade falde hvad ikke kan stå. Nej, vi skal have fundet løsninger fordi det også betyder meget for os selv. Og vi forærer ikke Grækenland noget, de låner penge. I øvrigt ikke på specielt generøse betingelser. Der stilles meget skrappe krav til grækerne som kommer til at skære i alt og afskedige mange statsansatte.
 

Det er solidaritet og det går jeg ind for. Jeg frygter at de næste er spaniolerne eller italienerne. Men det må bare ikke ske. Det er to enorme økonomier.

Danskerne er afhængige af EU. 80 – 90 øre af hver krone eksporteres rent faktisk, så vi kan ikke klare os selv. Man kan jo heller ikke adskille den fynske økonomi fra den sjællandske.

Vi rydder også op i finansverdenen. Der bliver lavere bonus til direktørerne og deres måde at handle på er bundet op på langsigtede investeringer. Der bliver meget større åbenhed.
Da vi startede med at foreslå disse ting, betragtede mange os som rene kommunister. Nu er der stor forståelse for, at vi kontrollerer og styrer sektoren. Jeg går ind for Mads Skjern tankegangen: først penge i kassen, så udlån!

EU kan hjælpe os med at tøjle de mange store virksomheder der er i verden. Af de 100 største økonomier, er 49 stater og 51 virksomheder og det fortæller jo meget. For eksempel er Wal-Mart verdens største detailhandelskæde og verdens største firma målt på omsætning, og den er større end Polens samlede bruttonationalprodukt. Det fortæller jo hvilke kræfter vi er oppe imod. Her er kun EU til at tage hånd om sådanne problematikker. Det klarer vi ikke nationalt, da disse selskaber jo fungerer på tværs af landegrænser.
 

Men som jeg startede med at sige, er der ting vi selv i Danmark klarer bedre. Pensionssystemet er godt i Danmark og her har vi ikke behov for indblanding. Indtil videre har vi håndteret det godt i Danmark og nu skal vi sikre at pensionisternes forhold ikke bliver forringet. Det handler om at bevare velfærden for de svageste grupper. Jeg går ind for nærhedsprincippet, altså at politiske beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt.

Omfordeling og skatter er et nationalt anliggende, også det klarer vi bedst selv. Når vi taler om tilbagetrækningsreformen skal vi naturligvis leve op til fælleskravene i EU men ellers er det et nationalt anliggende. 

Hvad angår landbrugssektoren i EU, kunne jeg godt tænke mig det blev grebet an på en helt anden måde. Der gives alt for meget støtte, og den støtte der gives skævridder det hele. Det er op ad bakke, men nu hedder det trods alt, at 36 procent af budgettet imod tidligere 50 procent, går til landbruget. Og heraf skal 20 procent være til grøn produktion. Det der skal produceres i Danmark skal være kvalitetsprodukter hvor der er taget vidtstrakte hensyn til miljøet og dyrevelfærden. Overskriften skal være bedst muligt frem for mest muligt.

Det kunne absolut godt være meget bedre på flere områder, men man skal glæde sig over de mange fremskridt der kommer. Også selvom de er små…’ sluttede Dan Jørgensen.
 

Carsten Elert / 10.2011